Frivillighed støttes og påskønnes i alle aldre

/, Senior, Ungdom/Frivillighed støttes og påskønnes i alle aldre

Frivillighed støttes og påskønnes i alle aldre

Af | 2018-11-13T22:00:15+00:00 13. november 2018|Klubnyheder, Senior, Ungdom|

I forbindelse med søndagens kampe på hjemmebane var der en træls episode i serie 1 dameholdets kamp. HK 73 bliver på et tidspunkt ramt af en udvisning (de har i forvejen en) og modstanderholdets træner vælger i den forbindelse at overfuse den frivillige, som passer dommerbordet. Grunden var at træneren ikke kunne se udvisning nr. 2 på haluret. Haluret kan ikke vise mere end en udvisning af gangen pr. hold, så den frivillige gjorde det helt efter bogen. Dommerne vælger i episoden at give modstanderholdets træner en kraftig påtale for opførelsen.

Fra ledelsens side har vi efterfølgende haft kontakt til modstanderholdets formand og gjort opmærksom på at episoden er sket og at vi synes at det er en beklagelig opførsel fra en træner.

Vi støtter op omkring alle vores hjælpere – store som små – ung som gammel.

Samtidig vil vi gerne understrege, at vi forventer at vores egne trænere, spillere og tilskuere går foran og udviser god opførsel, når de repræsenterer klubben – dette gælder selvfølgelig både hjemme og ude.

Fra ledelsens side har vi valgt at give Rikke, som var den frivillige ved dommerbordet, et par biografbilletter, som tak for hendes store hjælp. Rikke er en af vores mange unge frivillige, som påtager sig mange opgaver. Blandt andet i forbindelse med Brag i Hallen i slutningen af oktober var Rikke speaker i mange af kampene og hun hjælper gerne når hun er i hallen.

Uden vores utallige mange hjælpere kunne klubben ikke hænge sammen, så vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til Jer alle.

Til sidst så vil vi gerne understrege at det er vigtigt at der er to frivillige i dommerbordet til alle kampe uanset alderstrin.