Share, , Google Plus, Pinterest,

Print

Posted in:

3. Division Herrer: HC Midtjylland – HK 73, Rask Mølle

Lørdag skulle vi til Herning og spille imod HC Midtjylland. HC Midtjylland havde kun tabt en kamp i år, som var mod Skanderborg. Så vi vidste at det ville blive en svær kamp.

Vi startede kampen rigtig godt. Vi havde valgt at starte i 5:1, da vi mente det skulle være måden at takle HC Midtjyllands angreb, og derved prøve at få en masse kontra.
Men efter kun ca. 5 minutters spil, valgte vi at ændre forsvaret til 6:0 forsvar, hvilket gjorde at vi havde helt styr på HC Midtjyllands angreb. Det gjorde at vi kunne være med i hele 1. halvleg, og vi gik til pausen 2 mål bagud. Vi snakkede i pausen om at vi sagtens kunne være med mod HC Midtjylland, og vi ville gøre alt hvad vi kunne i 2. halvleg for at fortsætte den gode 1. halvleg.

Alt gik som vi gerne ville i 2. halvleg. Vi stod kanon i forsvaret og med Torben som sikker sidste mand i målet, kunne vi også score en del mål på kontra. HC Midtjylland scorede kun 8 mål i 2. halvleg, da vi havde taget pynten fuldstændigt af dem. Endvidere spillede vi godt i angrebet, hvor vi sørgede for gode afslutninger kombineret med fine gennembrud.
HC Midtjylland var slet ikke med i kampen efter godt 10 minutters spil i 2. halvleg. Vi vinder kampen med hele 11 mål (30-19). Alle gjorde en rigtig god indsats, og viste at man med vilje kan vinde alle kampe.

Vi ligger nu med 8 points midt i rækken. Vi har nu 6 points op til 2. pladsen, og 4 points til 2. sidste pladsen. Der er kun 1 hold som rykker ned, og 2. sidst skal ud og spille nedrykningskampe.
Vi syntes det ser rigtig godt ud at have 8 points pt. som oprykkerhold. Stor ros til spillerne for kampen mod HC Midtjylland og for hele sæsonen. Det er dejlig at være træner, når folk yder sådanne indsats.

Næste kamp er mod Fredericia, som også ligger midt i rækken. En sejr her kan skabe lidt luft ned til bunden af rækken.
Vi spiller hjemme lørdag 3. december kl.15:00. Håber folk kommer og støtter os i hallen.

Pausestilling : 11-13
Slutresultat : 30-19

Målscorer i kampen:
Kommer senere.

/Jesper & Carsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *