Årets Trænerteam 2017-18

/, Ungdom/Årets Trænerteam 2017-18

Årets Trænerteam 2017-18

Af | 2018-04-11T10:50:43+00:00 11. april 2018|Klubnyheder, Ungdom|Kommentarer lukket til Årets Trænerteam 2017-18

Igen i år har det været en kæmpe fornøjelse at læse de utrolig mange indstillinger, der er kommet til Årets Børne og Ungdomstræner i HK 73 Rask Mølle.
I løbet af 3 dage kom der knap 30 indstillinger via mail, SMS og tlf. opkald. Det er utrolig positivt at se hvor glade holdene har været for de trænere der har været på de forskellige hold.
Det har været utrolig svært at vælge en eller flere frem for andre. For alle trænere har været gode til at lave sociale ting udenfor banen og har på den måde været med til at opbygge godt sammenhold på deres hold. Der er masser af god træning og alle trænere brænder for det at være træner på deres hold.

Vi har i år valgt Trænerteamet for U10 pigerne:
Dicte Kjær Øulee, Maja Skovgaard og Pia Kjær Øulee.

De tre har formået at samle pigerne fra tre forskellige steder: Rask Mølle, Tørring og Nim – I en indstilling stod der følgende sætning: Som min datter sagde: ”I starten gik os fra Nim mest sammen, men nu går vi også sammen med de andre”.

Fra en lille trup på 6-7 spillere i starten slutter de sæsonen på 13 spillere. Et hold tilmeldt før jul og som vandt deres C pulje. Efter jul blev der meldt yderligt et hold til og begge hold har klaret sig godt i henholdsvis B og C rækken.

Selvom der er blevet spillet kampe i både B- og C-rækken efter jul er hold-ånden bevaret. De er stadig et stort samlet hold.

Håndboldmæssigt har alle pigerne udviklet sig rigtig meget = god træning.

Forældrene har fået al den information, som de har haft brug for og mere til.

Der er delt masser af rosende ord, når de har spillet en god kamp.

De har brugt ekstra tid på at tage pigerne med til flere stævner og i svømmehal.

Der er lavet referater til hjemmesiden fra stort set alle kampene.

Der er løbende kommet nye spillere til og alle blevet taget godt imod.

Deres træner gejst har været helt i top, hvilket har smittet af på pigerne.

Pigerne er blevet meget begejstrede for at spille håndbold.