Søndag d. 17. november var HK73 Rask Mølles yngste spillere til deres første håndboldstævne i denne sæson og for nogle af dem den første kamp nogensinde. Det var en flok rigtig tændte U5-6 spillere vi havde med og de var klar til at vise den gule trøje frem. Alle gav den gas og alle scorede et mål og vigtigst af alt hyggede vi os og havde det sjov med at spille håndbold.

U7 spillerens var også afsted og for første gang har vi fået nok piger på holdet, så de kunne have deres eget hold. Igen så vi en flok piger som til trods for at de var kommet i pulje med nogen som var et år ældre end dem selv, så gjorde de alt hvad de kunne og viste flot fighterhjerte.

U7 drengene var som pigerne også kommet i en pulje med nogen, som var lidt ældre end dem og havde det lidt svært her, men de koncentrerede sig flot og kæmpede til sidste fløjt.

Alt i alt er vi fra trænerstaben utrolig stolte af alle vores håndboldbørn og glæder os til mange flere timer i hallen med dem.

Træningstiderne kan findes her: Se mere