210 spillere, trænere og forældre til håndbold turnering, grill og fidus kåringer.

Mens at der blev spillet håndbold på 4 baner i hal 1 og 2, gik forældre og trænere i gang med at dække borde samt at få startet de mange griller op.

Kl. 18.30 var der godt gang i de 8 griller og der spredte sig en duft af grillede bøffer, pølser, kylling og meget andet godt. Inde i hallen var der salater, flødekartofler, flutes og andet godt fra Elins Café. 

Efter aftensmaden blev der dækket op med et stort kagebord, som fik stor ros.
Tusind tak til alle de mange bagere.

Årets Fiduser gik til:

Vinderne af Årets Fiduser får udover den udleverede pokal også en Hummel T-shirt med påskriften “Årets Fidus 2018-19”. For at sikre at de modtager den korrekte størrelse t-shirt skal vinderne en tur forbi Sportigan i Tørring. 

U10 Piger:                                    
Frida Skovgaard & Isabella Maarup Kjær

U12 Piger:                                    
Vanessa Tran

U10 Drenge:                                
Noah Kyndesen & Gustav Fog

U12 Drenge:                               
Marcus Winther

U14 Piger:                                    
Ida Larsen & Nynne Rasmussen
Nynne var desværre ikke til stede ved dagens overrækkelse, men hun modtager snarest muligt pokalen.

U14 Drenge:                           
Sander Aalkjær Jensen & Jacob Sole

Årets ungdomstræner:

Jan Christensen
Jan har gennem en årrække været en fast del af børne og ungdomstræner teamet.
Jan brænder 110 % for håndbolden og for at udvikle spillerne. Samtidig er han god til at arrangerer fællesture / arrangementer, som oftest afsluttes med pizza i privaten i Skovby. 

Alle 6 hold holdt en lille tale for deres kære trænere og overrakte trænerne små gaver.

Børne og ungdomstrænerne var gået sammen om en kurv til deres “chef” Dennis som blev overrakt af Henrik.

Tusind tak til alle der deltog i afslutningen for U10, U12 og U14. Vi ses til sommertræning, som starter allerede i den kommende uge.

Sommertræning – læs mere her