Nyhedsbrev – mandag 07082017

Hent som pdf fil – Til deltagerne på Håndboldskolen 2017 mandags brev

Til deltagerne på Håndboldskolen 2017

Vi har hørt fra flere forældre at vores infomails ikke er nået igennem til alle deltagere. Det er vi selvfølgelig rigtig trætte af og beklager det mange gange. Der har været tastefejl i mailadresser og der har været fejl i Dansk Håndbold Forbunds håndboldskole system, som har gjort at mails ikke er kommet frem. Men vi tager det med videre og måske kan vi undgå det til næste år. Vi har løbende sendt informationerne ud via vores ”andre” kanaler:
Hjemmesiden www.hk-73.dk og på vores Facebook side, som I kan vælge at følge: https://www.facebook.com/HK73RM/
Alle informationer, som er sendt ud ligger på hjemmesiden under fanen ”Håndboldskole 17”.
Så vi håber at informationerne er nået frem til jer trods de forskellige udfordringer eller gør det nu her.
Tak til Jer, som har sendt mails videre.

Lige lidt info fra håndboldskolen her på dag 1
Vi er nået op på 61 deltagere. Det er vi ganske godt tilfredse med efter at vi måtte aflyse Håndboldskolen i 2016.
Desværre måtte vi desværre aflyse vores Camp for U16 årgangen og samtidig flytte U14 årgangen fra Camp til Håndboldskolen. Vi kontaktede alle U14 og U16 deltagere og forklarede situationen og det var dejligt at I modtog nyheden med en positiv indgangsvinkel, så tak for det.

Der er tilmeldt 8 U14 spillere i årgang 2003 og 04. De træner i sammen med U12 – årgang 2005 og 06.
Det betyder så at vi har vedtaget at U14 spillerne ikke træner med harpiks i denne uge, men i stedet træner med en lånt bold fra U12 drenge årgangen dvs. sige en str. 1 bold. Så derfor er det en ”ren” bold U14 spillerne kommer hjem med. Vi plejer også at se ”harpiks” skader på fingrene ved de nye U14 spillere, så det undgår vi i år.
Alt tøj og bolde skulle være kommet frem, men skulle der være et eller andet, så kontakt Dennis.

Ved skader eller sygdom, så kontakt håndboldskole chef Sanne Knudsen på 2877 6651. Vi vil meget gerne at det sker mellem 7.30 og 8.00. Skulle man være så uheldig at være syg flere dage, så ring lige hver dag.

På torsdag d. 10. august er vi så heldige at Rask Mølle Håndboldskole er blevet udvalgt til at få besøg af Sydbank og HjemIs. Der vil være forskellige konkurrencer og kåringer + nogle overraskelser.
Så derfor har vi valgt at forlænge håndboldskolen på torsdag, så det er fra 9.00 til 16.00.
Men det er kun på torsdag at vi forsætter en time længere!!! Vi håber dermed at rigtig mange vil kunne nå forbi og være en del af vores afslutning (og måske tømme en HjemIs bil – eller forsøge på det)

Mobning – det gider vi ikke – så ser vi hellere at man bliver hjemme fra håndboldskolen, hvis man synes at det er sjovt at mobbe. Skulle det alligevel ske, tager vi en snak med mobberens forældre. Hjælper det ikke, siger vi tak for i år. Det kan lyde hårdt, men vi gider ikke bruge tid på de trælse ting. Det skal være en positiv oplevelse at være afsted på håndboldskole.

Vi tager løbende billeder og lægger på vores hjemmeside, så klik forbi www.hk-73.dk

Hvis der er spørgsmål, ris eller ros, så ring eller skriv endelig til os.

Med sportslig hilsen

Sanne Knudsen
Håndboldskole chef
2877 6651

Dennis Byskov Hansen
Håndboldskole koordinator
2078 3449 / dennishansen@hk-73.dk