Vi må desværre aflyse dette års håndboldskole. Som vi har skrevet rundt til alle deltagere plus lagt på klubbens hjemmeside og Facebookside, så har det været et problem at finde en styregruppe til at stå for arrangementet. Derfor må vi desværre aflyse.

Jeg vil dog gerne takke de forældre, der har tilbudt at tage en dag eller to på skolen eller hjælpe med frokost osv., men en gennemgående person har det ikke været muligt at finde. Derfor er der ingen anden udvej end at aflyse.

Jeg har været i kontakt med DHF og i starten af den kommende uge vil I modtage mail omkring tilbagebetaling af deltagerbetalingen.

Der er håndboldskole i blandt andet i Ry og Hedensted i samme uge, så skulle man have lyst kan man forsøge at komme med der. Hvordan tilmeldingssituationen ser ud på de forskellige skoler – det ved jeg ikke på nuværende tidspunkt.
Linket til DHF Håndboldskoler er her: https://haandbold.dk/boern-unge-og-motion/haandboldskoler/tilmelding-til-dhf-haandboldskoler/

Jeg skal endnu en gang beklage at det ikke lykkes os at få en håndboldskole op og køre i 2019 i Rask Mølle. Vi har en gang før siden starten i 2002 med håndboldskole i Rask Mølle været nødt til at aflyse, så det er ikke hverdagskost for os og vi er mega ærgerlige over det.

Forhåbentligt vil der i 2020 være en helt ny besætning klar til at overtage arbejdet omkring håndboldskolen i Rask Mølle. Kunne dette være noget for dig eller andre, så send mig en besked. Der vil selvfølgelig være masser af oplæring og support.

Til slut så vil jeg ønske Jer en god weekend og god sommerferie når I kommer så langt.

Med venlig hilsen


Dennis Byskov Hansen

2078 3449