Share, , Google Plus, Pinterest,

Print

Posted in:

Håndbold Fitness i HK 73 Rask Mølle

”Lidt sundere – meget sjovere”
Tag til Åbent Hus i Rask Mølle Hallerne torsdag d. 13. december mellem 19 og 20

”Lidt sundere – meget sjovere”.

Sådan lyder mottoet for Dansk Håndbold Forbunds nye store landsdækkende træningsprodukt, Håndboldfitness, der har til formål at få voksne af begge køn i gang med at dyrke en helt ny og alsidig form for fleksibel træning i klubregi. En fleksibilitet, man også kender fra fitness-miljøet.

Håndboldfitness er 40 minutters holdtræning med løb, sjov fysisk træning og en ny form for håndboldtræning på programmet. Som deltager vælger man således, hvilke træningshold man ønsker at deltage på. Håndboldfitness henvender sig såvel til nybegyndere som til tidligere håndboldspillere.

I HK 73 Rask Mølle er man klar med et tilbud til pigerne på 18+. Det er en aldersgruppe, der ofte på grund af øgede krav fra jobbet, uddannelsen og / eller familien ikke længere kan afse tid til traditionel håndboldtræning og kamp om søndagen, men som naturligvis stadig er interesseret i at holde formen og sportsklubbens sociale liv ved lige. På sigt kan det også blive aktuelt at tilbyde Håndboldfitness til mændene i Rask Mølle og omegn.

Torsdag d. 13. december i tidsrummet fra klokken 19.00 til 20.00 er der under kyndig instruktion af Dansk Håndbold Forbunds udviklingskonsulent Claus Rosenbom-Jessen mulighed for at stifte bekendtskab med den nye fitness-trend i Rask Mølle Hallerne. I første omgang er aftenen tænkt, som en mulighed for interesserede til at komme og se hvad konceptet indebærer og derefter vil foreningen sammen med de fremmødte evaluerer tilbuddet og bestemme om det skal forsætte.

Formand Torben Skovbjerg fra HK 73 Rask Mølle vil byde velkommen, og herefter vil der være lejlighed til at prøve kræfter med de tre discipliner i Håndbold Fitness: Løb, sjov fysisk træning og Håndbold på små baner. Det er aktiviteter med Power, Puls og Play.

Siden september 2011 har mere end 60 foreninger på landsplan startet ud med at præsentere Håndboldfitness, og målet er, inden for en tre-årig periode at få 10.000 til at snøre skoene og komme i gang med den sjove og alsidige træningsform. Nu tilbydes træningen her i området!

Vi håber at se rigtig mange piger denne aften. Skulle din alder være yngre end de 18 +, så lad ikke dette holde dig tilbage, kom i stedet og få en forhåbentlig sjov aften med sved på panden sammen med en masse andre.

Læs mere om Håndbold Fitness på Facebook – Tryk på billedet herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *