Efter sejren over Horsens, skulle vi søndag til Kjellerup og spille.
I første kamp mod Kjellerup på hjemmebane tabte vi til et rigtig godt hold. Kjellerup hører til top 3 i rækken, så vi vidste inden kampen at vi skulle kæmpe alt det vi kunne hvis vi skulle have points med hjem.
Inden kampen havde vi forberedt os på hvordan Kjellerup ville være – specielt med store folk i midterforsvaret, og en del gode skud i angrebet.

Kampen startede med højt tempo, og Kjellerup stillede deres fyrtårne i forsvaret, og kom med højt tempo i angrebsspillet. Vi havde godt fat i forsvaret, og sørgede for at takle deres skytter. Vi kunne dog ikke forhindre at Kjellerup fik scoret en del mål bagfra i første halveg.
I angrebet sørgede vi for at køre vores systemer, og komme på kant på backs. Det lykkedes i mange tilfælde godt, og vi fik også scoret flere mål udefra. Vi var rigtig godt med i kampen hele 1. halveg.
Kjellerup kunne dog gå til pausen med en smal føring på 15-14.

I pausen snakkede vi om hvad vi ville gøre som modtræk til Kjellerups angrebsspil. Vi kunne vælge at mandsopdække dem, men da de havde flere gode skytter, ville det være svært at dæmme op for dem alle. Vi fortsatte med 6:0 forsvar….
Kjellerup viste i 2. halveg at de havde større rutine end os, og trak fra midt i 2. halveg. Dette forspring havde vi svært ved at hente.
Vi kæmpede alt hvad vi kunne for at se om vi kunne få points fra Kjellerup. Det lykkedes desværre ikke, og Kjellerup vandt med 28-23. Der skal lyde stor ros til hele holdet for at kæmpe hele kampen.

Kampens spillere : Mikael Skeldal og Søren Lindal, som begge gjorde en rigtig god indsats.
Dog skal hele holdet roses for at kæmpe gennem hele kampen og gøre et rigtig godt forsøg på at få points med hjem fra Kjellerup.

Næste turneringskamp er hjemme mod Give som spilles torsdag 19. januar.
Håber folk kommer og støtter holdet.

Pausestilling : 14-15
Slutresultat : 23-28

Målscorer i kampen:
Skeldal : 6 mål
Lindal : 5 mål
Højlund : 4 mål
Laur : 3 mål
Jeppe : 2 mål
Mads : 2 mål
Anders Hansen: 1 mål

/Jesper & Carsten