Lørdag d. 7. marts kan Rask Mølle Borgerforening, ROI og HK 73 endnu en gang byde velkommen til Rask Mølle Festen. Igen i år har vi revy på programmet og I kan godt glæde jer!!!

Lidt mere end 200 har på nuværende tidspunkt købt billet til festen, men der er plads til mange flere!!! Så skynd dig at få fat i en billet. Billetterne kan købes hos Dagli Brugsen Rask Mølle, Egelind’s Malerfirma og i Rask Mølle Hallerne. Prisen er 295 kr. og overskuddet går til arbejdet i de tre foreninger.

Buffeten, som igen i år leveres af Rask Mølle Kro, består af forret med Hønsesalat
samt hovedret bestående af en kæmpe buffet med: Oksefilet, Barbecuemarineret so filet, Flødekartofler, Små kartofler med sauce, Mix salater med dressing og Brød med smør. Så du er sikker på at blive mæt.

Revyen havde for et par uger siden besøg af Tørring Folkeblad og på linket her kan du læse hvad der kom ud af dette besøg:
Tørring Folkeblad

Når man siger Rask Mølle Festen siger man næsten også Rask Mølle Lotteriet. Igen i år der 350 lodder og en samlet gevinstsum på hele 32.000 kr.!!! Der er 3 hovedpræmier, fordelt med 1. præmie på 10.000 kr. 2. præmien er på 5.000 kr. og 3. præmien er på 3.000 kr. Derudover er der 35 endetalspræmier med en samlet præmiesum på 14.000 kr.
Derudover har 3 lokale sponsorer været så fantastiske at støtte op omkring festen og de mange frivillige som er i gang før, under og efter festen. Hvert firma har sponseret 1 gavekort på 1.500 kr. til hotelophold til 3 heldige vindere, som trækkes på billetnumrene.
De 3 sponsorer er:
Horsens Tagdækning og Isolering
Egelind’s Malerfirma
Falkenberg Tømrer & Huse ApS

Musikken leveres i år af ShowDown. ShowDown er et absolut topklasse band som vi har været så heldige at få fingre i. De har spillet sammen med blandt andet: Erann DD, Anders Blichfeldt, Thomas Ring og Zindy. Endvidere har medlemmer i bandet turneret med bl.a. Sko/Torp, Peter Belli og Jacob Sveistrup. Læs mere om årets superband: ShowDown

Som du kan læse her er der ingen grund til at blive hjemme. Så få købt din billet, tag for resten naboerne, vennerne eller de gamle skolekammerater med, når du drøner ned og køber din billet.