Til alle spillere på U5 til U11

Vi har i dag måtte træffe en svær, men efter vores mening nødvendig og rigtig beslutning om at meddele kredsen at vi ikke kan stå inde for afviklingen af årets julestævne for U5 til U11 holdene på lørdag d. 4. december.

Det har været en mega svær beslutning at træffe, men efter at vi hele eftermiddagen er blevet kontaktet af rigtig mange spillere, trænere og ledere, som har coronaen inde på livet eller inden for dørene, så har vi følt at det var det eneste rigtige at gøre.

Vi kan oplyse om at vi har måtte aflyse 7 ud af 10 træningspas, som var planlagt i dag torsdag d. 2. december, da holdene på den ene eller den anden måde er berørte af corona.

Vi er som sagt mega kede af ikke at kunne lægge halgulv til de mange små håndboldstjerners julestævne, men vi skal kunne stå inde for sådan et stort stævne med så mange deltagere og det følte vi ikke at vi kunne. Derfor var denne beslutning den eneste rigtige for os.

På vegne af HK 73 Rask Mølle

Jeanette
Formand for HK 73 Rask Mølle
2246 2357