Kæmpe fremmøde til afslutnings stævnet i Hedensted!!! Hk-73 deltog med 20 kampklare håndbold stjerner fordelt på 4 hold, som var max klar på at give den alt hvad den kunne trække.

Selvom det var en lang dag i Hedensted centeret var der ingen tvivl om at ungerne kom for at vise hvad de havde lært hen over sæsonen, og det skal jeg lige love for de fik gjort.

Vi skulle samlet spille 19 kampe og selvom det ikke var alle kampene som blev vundet, så viste hver og en top klasse lige fra første kampfløjt. Da alle kampene var færdige, var der medalje overrækkelse med indløb og musik, og det fik børnene til lige at give det sidste.

Som trænere for dette fantastiske hold af unge håndbold stjerner, vil vi gerne have lov til at sige tak for et fantastisk stævne og for denne sæson. Vi glæder os til endnu en sæson.

Gustav, Lars og Patrik