U14 Piger ude mod Torsted HK

HK 73 stillede med 7 til start, så der var ikke så meget snak om udskiftning. Torsted kom foran på 3 hurtige mål, men efter 5 minutter, kom der bedre styr på forsvaret. Desværre blev Amanda skadet efter 10 minutter, og pigerne var reduceret til 6 på banen. De skulle lige øve sig i at flytte sig mere for hinanden.

Pausestillingen var 12-6 til Torsted.

Til anden halvleg startede HK73 igen med 6 på banen, og med ny målmand skulle de lige finde hinanden. På trods af, Torsted kunne stille med friske spillere hele tiden, kæmpede HK pigerne deres bedste samtlige 20 minutter i angreb og forsvar.

Kampen endte 19-11 til Torsted.

Under svære betingelser: 6 mand på banen i 30 minutter, skiftende vikarer på målmandsposten og en Torsted-træner, der valgte at dække 5-1 – selvom de var langt foran – gik det faktisk helt fornuftigt.

Hold humøret oppe, piger – I er for seje! Er der ikke en målmand derude, som kunne tænke sig at være en del af det seje hold?

 

Målscorere:

Freja 6, Niko 2, Julie, Amanda og Cecilie hver 1