FA Cup 2010 – Hent invitation her

FA Cup / Julestævne i Skjern fra d. 27. til 29. december 2010:

Følgende årgange kan deltage:
• U12 årgangen 98-99
• U14 årgangen 96-97 (piger årgang 98-99 deltager på dette hold.)
• U16 årgangen 94-95
Afgang fra Dagli Brugsen Rask Mølle mandag d. 27. december kl. 18.00.

Hjemkomst ved hallerne d. 29. december sidst på eftermiddagen.

Kørsel til og fra stævnet står de enkelte hold selv for.

Prisen er 415 kr. som dækker følgende ting:
• Morgenmad, frokost og aftensmad under hele stævnet.
• Overnatning på skole (husk at medbringes sovepose og soveunderlag)
• Erindringsgave til alle deltagere
• Transport mellem hallerne
• Diskoteksfest om aftenen d. 28. december

Klubben betaler holdgebyr samt dækker udgifterne til pizzaaftenen for alle HK 73 deltagerne, når vi er ankommet til Skjern d. 27. dec.

Turnering:
Holdene inddeles i puljer, hvor der spilles alle-mod-alle. Hvert hold garanteres minimum 4 kampe. Der spilles 2 x 13 minutter med undtagelse af finalekampene.

Opførsel:
For at der ikke skal være nogen som helst form for tvivl, så forventes det at alle HK 73 Rask Mølle spillere udviser god opførsel i forbindelse med stævnet både på banen, men ikke mindst udenfor banen. Overtrædelse af reglerne medfører hjemsendelse fra stævnet.

Tilmelding:
Sidste chance for tilmelding er torsdag d. 18. november.
Tilmelding og betaling sker via Conventus linket på hjemmesiden. Skulle det ikke være muligt at stille hold i den enkelte årgang, tilbagebetales det indbetalte beløb hurtigst muligt direkte fra klubben – dette sker automatisk via Conventus. Hvis I ikke har mulighed for at indbetale med Dankort, vil klubbens kasserer Lars være i hallen følgende torsdage d. 18. og d. 25. november for at hjælpe med betalingen. Det er de samme aftner, hvor der kan indbetales kontingent.

Ledere:
Så vidt muligt tager holdets trænere med holdet til stævnet. Hvis det ikke er muligt for holdets trænere at deltage, finder klubben egnede afløsere. Hvis du som forældre har tid og lyst til at tage med som holdleder, må du meget gerne henvende dig til Dennis.

Spørgsmål:
Kan stilles til Dennis på 20 78 34 49 eller pr. mail dennishansen@hk-73.dk.

Med sportslig hilsen
Ungdomsudvalget HK 73 Rask Mølle