Invitation til Fredag d. 4/11 fra kl. 18.00 til ca. kl 21.00

Vi inviterer hermed til den første kamp fra kvindelandsholdets EM turnering imellem Danmark – Slovenien. Kampen vises i cafeteriaet og derefter er der 3. divisionskamp mellem HK 73 og Hogager Mejrup-Hvam i Rask Mølle hallerne. (sidste kamp mellem HK 73 og Lemvig havde mere end 100 tilskuere på lægterne, så kom og støt op.)

Under hele arrangementet er Sportigan Tørring til stede med blandt andet et godt tilbud på vores nye klubdragt. (Mere følger om det)
Der er også flere forskellige konkurrencer, så kom og sig hej til Michael.

Sportigan Tørring er vores nye samarbejdspartner om sportstøj til både klubben, men selvfølgelig også med gode tilbud til alle medlemmer, så kig ind i butikken i Tørring.
Velkommen i HK 73 Rask Mølle til Michael og teamet fra Sportigan Tørring 

Hvis man ønsker at spise i cafeteriaet under landskampen, så kan det også lade sig gøre. En god ide vil dog være at bestille i forvejen ved Elin på 2446 6575 senest fredag kl 15.00. (det er den normale menu, der kan bestilles fra)

  • Landskampen mellem Danmark og Slovenien starter kl. 18.00
  • 3. Divisionskampen starter kl. 19.30
  • Udtrækning af vindere af de forskellige konkurrencer sker efter 3. divisionskampen ca. kl. 20.45.

Håber at vi ses i Rask Mølle hallerne på fredag d. 4. november.

De kommende kampe i Rask Mølle hallerne kan findes her – Kampprogram Rask Mølle hallerne

Bemærk at vores serie 2 damer, som er tophold i deres række, spiller nu på tirsdag kl. 20.20 – så mens du venter på valgresultatet, kan du se håndbold i hallerne.

Ingen tilgængelig beskrivelse.