Med en flot sejr på 31-23 i bagagen fra i torsdags på hjemmebane i Rask Mølle, var HK 73 favouritter til at tage oprykningsbilletten til 3. division. Trods et nederlag i anden kamp på 33-35 til Aalborg HK 2, kunne HK 73 Rask Mølles (nu forhåndværende) jyllandsserie herrer åbne champagnen og fejre oprykningen til 3. division med en samlet sejr over to kampe på 64-58.
Kampen mandag aften var tæt og holdene skiftedes om at have føringen. Pause stillingen var 16-15 til Rask Mølle holdet og frem til sidste min af 2. halvleg var stillingen helt lige 33-33, men Aalborg HK 2 vandt det sidste min med 2 mål og dermed også kampen med 33-35.
Men samlet vinder HK 73 Rask Mølle med 64-58 over Aalborg HK 2 og er dermed tilbage i divisionerne.  
Stort tillykke med oprykningen til holdet og trænerteamet med Jesper Petersen i spidsen.