Holdet er bestående af +15 spillere i alderen fra 22 til 30 år. Som alderen indikerer, så er flere i gang med at stifte familie og derfor har den aftalte prioritering været at der bliver én ugentlig træning for serie 2 holdet og så en frivillig træning sammen med vores U19 pigehold, hvor U19 træneren står for træningen.
Det vil være opdelt, så torsdagstræningen bliver den ”faste” og tirsdag den ”frivillige”. Det skal lige siges at begge træninger er i samme hal og på samme tidspunkt, som U19 pigerne. Sidste år var det ca. 1/3 af spillerne, der deltog i begge træninger.
Træningstiderne:
Tirsdag fra 18.30 til 20.00 og torsdag fra 20.00 til 21.30.
Der trænes selvfølgelig i Rask Mølle hallerne.
Første træning er torsdag d. 10. august.
Det er som sådan ikke et krav at du deltager i alle tirsdags træningerne, men dette kan aftales med den meget kompetente U19 træner, som vi håber at du får et godt og tæt samarbejde med. I den forgangne sæson har flere af U19 pigerne hjulpet på senior holdet, da holdet har været ramt af skader og graviditeter, så spillerne kender hinanden på tværs af årgange.
Vi ønsker at finde en træner, der har flest mulige af følgende værdier:

🤾‍♀️
Kunne skelne mellem de forskellige spillere og deres kompetencer, og møde den enkelte spiller på det sted, hvor hun er i livet, med de værdier, den tid og det, som hun bringer til holdet.

🤾‍♀️
Være med til at bygge videre på en træningskultur, hvor man træner hårdt, kæmper for hinanden og ikke mindst for holdet.

🤾‍♀️
Gennem god træning være med til at udvikle holdet samt den enkelte spiller.

🤾‍♀️
Sætte sig i respekt, men samtidig også være en del af det sociale på holdet

🤾‍♀️
Være udadvendt og positiv i både kommunikation til og med alle aktører.
Vi kan som klub tilbyde:
🤾‍♀️ Gode forhold både på og udenfor banen i Rask Mølle hallerne.
🤾‍♀️ En klub med orden i tingene.
🤾‍♀️ Dialog mellem ledelse, holdet og træneren.
🤾‍♀️ Sammenhold, klubånd og gode værdier.
Vi tilbyder godtgørelse, samt tøjpakke og mulighed for at uddanne sig på det niveau man er på.
Henvendelse til formand Dennis på 20783449 eller dennishansen@hk-73.dk