Nybolig Tørring har sponsoreret drikkedunke til hele klubben.

Vi modtog dem i dag da Søren Kronborg – Krumme – eller Sigurd og Angnes’ far som børnene kender ham som – var forbi og overrække dem.
Vores u7 og u8 hold var de første der modtog dunkene.

Det var til stor glæde for alle børn.
I HK73 står vi sammen med lokalsamfundet omkring os og heldigvis er der også en masse lokale virksomheder som gerne vil bidrage på den ene eller anden måde.

Vi siger tusind tak til Krumme og Nybolig Tørring.

Samtidig vil vi gerne i samarbejde med Krumme slå et slag for vores fine nye klubdragt.
Søren har fået bestilt sin og havde trøjen på i dag.
Den kan bestilles ved Sportigan i Tørring, her kan man tage over og prøve tøjet. Man kan bestille en trøje, en t-shirt og bukser eller kun enkeltdelene.
Michael og de andre står klar til at modtage jer derovre. Det er en genial julegave ide.