Hent nedenstående som pdf fil: Info 29. september 2022
Til alle spillere, trænere, forældre, udvalgsmedlemmer og alle øvrige i og omkring HK 73 Rask Mølle
Lige en masse info om alt muligt i forbindelse med sæson opstart ud fra tanken: Så kort som muligt, men alligevel med så mange informationer som muligt…
U9 til senior:
Så er vi næsten i gang med årets turnering for alle hold fra U9 og op til senior. Puljerne er sendt ud og kampene er planlagt:
https://dhf.dk/foreninger/forening/15904/kampprogram
Vi håber planen holder, da det kan være en dyr fornøjelse at flytte kampene:
https://www.haandbold.dk/forbund/jhf-kreds-6/turneringer-staevner/vejledninger/kampflytning/
Så hjælp os med at spare lidt penge – kom i god tid, hvis der er noget der skal flyttes.
Kontakt jeres holds træner – MEN vi flytter ikke alle kampe, fordi lille Bent skal til moster Odas 70-års fødselsdag – hvis holdet ikke er nok spillere til kampen, så er der en grund.
Trille og Trolle:
For vores yngste stjerne på Trille og Trolle holdet, så er der ikke kampe, men masser af sjove oplevelser i hallen.
Vi vil gerne være lidt flere, så spred rygtet:
https://hk-73.dk/trille-og-trolle-u2-u4/
U5 & U6:
De næstyngste – der mangler vi stadig et trænerteam.
Vi kan kigge på en anden dag til træning – et andet tidspunkt. Vi vil gøre meget for at det lykkes. Så sig til – hjælp os – hjælp vores små håndboldstjerner.
Vi har en forælder der har tilbudt sin hjælp – resten har vi ikke hørt fra – selvom der er 15-16 børn til træning!!!
Så lige pt. er det sidste træning torsdag d. 29. september og så lukker vi ned for den årgang. Det er vi meget kede af – specielt med de mange børn der er – men ingen eller begrænset opbakning til holdet, så er der ikke anden udvej.
Bestyrelsen kan ikke overkomme mere end det den allerede gør. Vi arbejder på en løsning, hvis der ikke er en voksen eller to der melder sig. Den løsning melder vi ud senere, hvis nødvendigt.
U7 og U8
Der kommer stævne invitationer ud til jer. Datoerne sender trænerne afsted – derfor er det vigtigt at I holder øje med jeres Facebook side – det gælder i øvrigt for alle hold – flere informationer kommer ud denne vej – så kig lige om I er blevet medlem uanset hvilken årgang I tilhører:
https://hk-73.dk/facebook-sider/
Kontingent:
Har man ikke fået betalt kontingent – så er det nu at det skal ske.
Pr. 3. oktober stiger prisen med 125 kr. på alle hold.
Man kan ikke spille turnering eller deltage ved stævner efter d. 3. oktober, hvis man ikke har betalt kontingent.
https://hk-73.dk/betaling/betalingkontingent/
Der er 3 ugers prøvetræning for alle, så der skal man ikke betale ekstra – i de tilfælde kontakter man Dennis 2078 3449, så laves der en aftale om betaling.
Hjælp til kontingent:
Har man brug for hjælp til kontingent betaling – så kan vi hjælpe med det – vi har flere muligheder både i BROEN Hedensted og andre steder for støtte.
Det eneste det kræver er at man kontakter Dennis på 2078 3449 eller på mail dennishansen@hk-73.dk.
MAN MÅ IKKE DROPPE HÅNDBOLD PGA ØKONOMI – DET FINDER VI LØSNINGER PÅ!!!
Rask Mølle Cup 2022
Der skal også lyde en stor tak til vores frivillige hjælpere fra Rask Mølle Cup 2022.
Vi havde et godt stævne med knap 50 hold tilmeldt, hvilket vi er tilfredse med. Vi afventer økonomien fra stævnet.
OK arrangement:
På lørdag har vi et OK arrangement ved Dagli Brugsen i Rask Mølle fra 11.30 til 13.30 – Rasmus Martinsen har allerede meldt sig, men vi mangler en makker til ham.
Kontakt Patrik på 6039 0858, hvis du kan hjælpe.
Dommerbord:
Ved alle turneringskampe på hjemmebane skal vi stille med TO hjælpere til dommerbord. Klubben giver en kop kaffe, som tak for hjælpen – skal hentes i cafeteriaet. Der er også en dommerbordsmappe, som trænerne sørger for er i hallen inden første kamp og som afleveres efter sidste kamp. For en god ordens skyld, så vil vi gerne have at det er voksne der sidder ved dommerbordet ved kampene.
Vi har lavet denne lille vejledning til dommerbordet – https://hk-73.dk/dommerbords-vejledning/
Skulle det være nødvendigt, så laver vi gerne et lille kursus for de forskellige hold omkring brugen af dommerbord. Kontakt jeres træner, så aftaler de nærmere med Dennis.
Fysioterapeut:
Klubben har fysioterapeut Jette Lyshøj Hansen tilknyttet klubben. Det er gratis at bruge Jette når man er spiller eller træner i klubben – se mere om Jette og hvordan I gør her:
https://hk-73.dk/om-hk73/fysioterapeut-ordning/
Micro sponsor:
Vi har i bestyrelsen besluttet os for at prøve noget nyt, som hedder Micro sponsor, hvor det er spillerne som skal ud at skaffe sponsorer til deres hold.
Det kan være jer som forældre, bedsteforældre eller nære familiemedlemmer, der kan støtte holdet. Spillerne har fået en seddel med hjem, hvor der står en webadresse som i kan gå ind på.
Så finder man holdet som man vil støtte. Man støtter pr mål der bliver scoret, og man kan støtte med helt ned til 0,50 kr. Pr mål. Men der vil være et minimum for hvad man kommer til at betale og det er 25 kr. pr måned.
Pengene som der kommer ind til holdet, går 50% til holdet og 50% til klubben. Pengene kan de bruge på noget socialt sammen med trænerne og det er helt frit hvad pengene skal gå til.
Eksempel: jeg støtter med 1 kr pr mål. Men der bliver kun scoret 24 mål = 24 kr i denne måned, så bliver der rundet op til 25 kr. Måneden efter bliver der scoret 26 mål = 26 kr Så betaler jeg 26 kr denne måned.
https://pecasu.com/hk-73-rask-molle – Alt info står på hjemmesiden.
Og hvis man har spørgsmål udover det der står herover, kan jeg altid kontaktes: Patrik 60390858
Det var en masse info omkring klubben og opstarten.
Er der spørgsmål, så ring eller skriv til os:
Formand | Kasserer | Næstformand | Bestyrelsesmedlem |
Jeanette Møller Mathiasen Mobil: 22462357 | Martin Rønsholt Jensen Mobil: 26258007 | Ann Kortegaard Neimann Mobil: 29416393 | Patrik Larsen Mobil: 60390858 |
Mvh
HK 73 Rask Mølle