For at en forening som HK 73 Rask Mølle kan fungere, er der behov for rigtig mange frivillige, som er indstillet på at give en hånd med til fordel for klubben og dens medlemmer.

I HK 73 Rask Mølle er det specielt vores store september stævne – Rask Mølle Cup (RMC), som kræver frivillige hænder.

Det er ingen hemmelighed at alle frivillige foreninger i Danmark har problemer med at finde de nødvendige hænder, og det gælder også i HK 73. I et forsøg på at komme ud med de opgaver, vi savner hjælp til, har vi startet en klub i klubben. Du melder dig til, gerne på en bestemt opgave og vi vil så kontakte dig i god tid i forvejen før at opgaven skal løses.
Hvis du, som vi håber, melder dig ind i Klub Frivillig tager det et par minutter at oprette dig. Du kan både vælge en specifik opgave eller måske flere. Du kan også ”blot” vælge at blive medlem i Klub Frivillig. Det er gratis og fra HK 73 Rask Mølles side vil vi på forskellige måder sige tak for hjælpen. Det vil du i mails modtage mere om pr. mail.

Tanken er så at du ca. en gang om måneden modtage en mail med en opdateret liste med de opgaver, som vi ønsker hjælp til i den kommende tid. I samme mail vil der stå lidt om hvad vi som klub gir tilbage for din hjælp.

Det er vores håb og mål, at vi ved at definere opgaverne så præcist som muligt, er i stand til at gøre det nemmere at tiltrække den nødvendige hjælp blandt forældre, bedsteforældre og andre, der kunne være interesserede i at give en hånd til vores klub. Vi håber at du vil hjælpe os med at sprede rygtet om Klub Frivillig i dit netværk, din familie, blandt naboerne og på de sociale medier.

Nogle opgaver, f.eks. deltagelse i bestyrelsesarbejdet, er selvfølgelig vanskelige at beskrive præcist, da bestyrelsen jo konstituerer sig selv efter generalforsamlingen. Men mange andre opgaver er lettere at beskrive og det kræver kun at du har et par timer i overskud for at kunne løse en stor del af opgaverne.

Vi håber, at der vil blive taget godt imod vores nye klub, nu hvor de første stævneopgaver allerede er slået op.

Udover at du hjælper klubben og medlemmerne hjælper du også den nuværende bestyrelse med deres arbejde. Det kræver rigtig mange timer i telefonen at kontakte medhjælperne, blandt andet i forbindelse med vores stævne.

Vi bruger Conventus til at holde styr på opgaverne og de frivillige. Du kan starte ved at tilmelde dig Klub Frivillig i Conventus hvilket ikke tager lang tid, derefter kan du melde dig på en opgave.
Du kan gå direkte til tilmeldingen via dette link:
https://www.hk-73.dk/om-hk73/klub-frivillig

OBS: Hvis du allerede har meldt dig til opgaver f.eks. i forbindelse med RMC, bedes du gå ind og registrere dig via ovenstående link. På forhånd tak.

Vi håber på stor opbakning til vores nyeste tiltag.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i HK 73 Rask Mølle