Da klubben i 2013 bliver 40 år, har vi i bestyrelsen besluttet at det er tid til et lille eftersyn.

Derfor holder vi i foråret 2013, klubben ind på værkstedet og tilkalder eksperterne. I dette tilfælde er eksperterne Jer forældre. Vi vil gerne høre fra Jer om hvordan klubben kører, hvilke ting er gode, hvilke ting er mindre gode, hvilke ting skal vi gøre mere af og hvilke ting skal vi gøre mindre af.

Derfor vil vi invitere jer til eftersyn torsdag d. 10. januar fra 16.30 til 18.00.

Mens forældrene er til eftersyn, træner ungerne i hallerne sammen med deres trænere.

Træningen starter kl. 16.30 og slutter kl. 18.00 i hal 1. Træningen er for både U10 og U12 årgangen både piger og drenge.

Eftersynet starter kl. 16.40 og slutter senest kl. 17.50. Mødet afholdes i baglokalet (det nye mødelokale), så enten skal du igennem gymnastiksalen for at komme til lokalet eller skal du gå igennem skolegården til baglokalet. Hvis du går gennem gymnastiksalen, bedes du / I udvise hensyn til gymnasterne.

Da vi ved at træningen og eftersynet ligger lige i ulvetimen har Elin og Frank skruet et godt tilbud sammen, hvor der kan spises for 30 kr. for børn og 40 kr. for voksne. I skal tilmelde jer til spisningen enten ved at møde op i cafeteriaet eller
ved at ringe til Frank på 5152 6575 senest tirsdag d. 8. januar.

Tilmelding til mødet er ikke nødvendig, men vi håber at rigtig mange vil møde op til vores 40 års eftersyn.

Vi skal beklage at indkaldelsen kommer så sent. Et eller andet er gået galt i udsendelsen af mails, dette skal vi beklage.

Vi håber alligevel at I vil bakke talstærkt op omkring dette tiltag.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen HK 73 Rask Mølle