Det er på onsdag d. 23. maj kl. 18.30 at HK 73 afholder generalforsamling i Rask Mølle Hallerne.

Af den 11 mand store bestyrelse er der 6 på valg: 2 er villige til at tage en tørn mere, 1 overvejer stadig og 3 takker af for denne gang. Så derfor er der brug for nye kræfter og nye tanker i bestyrelsen. I øjeblikket har kun en meldt sig til at træde ind i bestyrelsen, så vi har brug for minimum 2 mere for at være fuldtallig i bestyrelsen.

Vi håber derfor at netop du vil overveje at bidrage med din indsats i bestyrelsen.

Kom ud af busken, og vent ikke på at andre gør det for dig!!! Vi har brug for dig og din opbakning, arbejdskraft og ikke mindst tanker til at sætte dit præg på klubbens fremtid!!!