Så skulle den første turneringskamp afvikles for HK 73’s U12 drenge B i Magion i Grindsted, og dagens modstander Grindsted GIF 2 startede som lyn og torden i højt tempo. HK 73 kom hurtigt bagud, men efter 13 minutters spil, fik drengene dog bedre fat i forsvaret og gang i målmandsspillet, og de var kun bagud med 8-5 ved pausen.

I anden halvleg var det HK 73 til at lægge godt ud med flotte scoringer fra Emil R og Jonas fra distancen.
Tobias tog rigtig godt fra i målet, og nuppede et straffekast. Med et godt spillende forsvar, kom Grindsted først på tavlen efter 10 minutters spil. Kampen var lige lovlig spændende de sidste 4 minutter, men heldigvis fik Jeppe scoret til 13-11 med 1 minut igen, og så kunne Grindsted drengene ikke nå det.
Det hjalp heller ikke på Grindsted spillernes indsats, at træneren skældte dem hæder og ære fra. Godt at HK 73 drengene bevarede roen.

Alt i alt en spændende kamp, og drengene kæmpede virkelig godt og vandt kampen med 13-12.
Målscorere: Jonas 6, Emil R 4, Jeppe 2, Sebastian 1

Referat Marianne Assenholt