Kære alle medlemmer.

Der har særligt den seneste uge været et stigende smittetryk i og omkring Rask Mølle.

Det har været særligt hårdt på børne- og ungdomsholdene, hvor rigtig mange er blevet smittet eller har været nærkontakter af flere omgange. Der er forsat meget højt incidenstal for Hvirring og Hornborg sogn og vi i HK73 vil gerne gøre hvad vi kan for at begrænse at smitten fortsat siger samt hjælpe til at vi kan få kontrol over den aktuelle smittesituation. Det betyder at vi lukker ned for alle børnehold til og med U13.

Vi opfordre til at de hold, som havde planlagt afslutning i denne uge at de evt. kan afholde det i næste uge. De enkelte trænere melder ud heromkring. Derudover opfordre vi de ungdomshold U15 og opefter samt seniorhold til at blive testet inden træningerne. Enten ved kviktest eller PCR dagen inden. (Vi gør opmærksom på at dette ikke er et krav – men kun en opfordring)

Den generelle smitte siger også i hele landet og vi henstiller også til at man husker de generelle anbefalinger:

1: Anvend den sprit som er til rådighed i hallen.

2: Klæd gerne om hjemmefra.

3: Hold afstand.

4: Hvis i har symptomer, så bliv hjemme.

5: Pas på hinanden.

Vi melder ud i slutningen af denne uge i forhold til den kommende uge.

Venlig hilsen HK73