U14 pige C hjemme mod Gødvad

Dagens kamp var mod rækkens tophold fra Gødvad, og det skulle blive spændende, om pigerne kunne få den gode fight frem fra torsdagens kamp. Pigerne startede lidt stillestående, måske var de frosset fast til gulvet… Heldigvis kom de godt ind i kampen og fik scoret og fulgte rigtig godt med. Pausestilling på 4-5 til Gødvad.

Anden halvleg startede med lidt for meget boldflytteri i angrebet og for lidt skud på mål. Heldigvis tog Anne Sofie – den ny keeper – godt fra i målet, og det hev forsvaret med op. Det blev tæt, og holdene fulgtes pænt ad. På trods af lidt mange missere i angrebet, lykkedes det HK73 pigerne at hale sig ind, og pigerne fightede det bedste, de har lært – og VANDT kampen med 11-9. Dejlig sejr!

Målscorere:
Mille 5, Freja 3, Cecilie, Julie og Amanda hver 1