På bestyrelsesmødet onsdag d. 15. august evaluerede bestyrelsen for HK 73 Rask Mølle samarbejdet med Skjern Håndbold. Der var stor tilfredshed i bestyrelsen med de ting, som Skjern Håndbold tilbyder samarbejdsklubberne, men desværre må bestyrelsen også erkende at den fysiske afstand mellem Rask Mølle og Skjern gør at HK 73 medlemmerne ikke i så høj grad som ønsket, har taget samarbejdet til sig.
Derfor har bestyrelsen valgt at opsige samarbejdet med dags dato.
Bruddet sker i fuld forståelse fra begge parter og begge klubber ønsker modparten god vind fremover.

På vegne af HK 73
Dennis Byskov Hansen