U16 pigerne mødte på hjemmebanen i Rask Mølle Taulov-Skærbæk, som vi har spillet mod to gange før i denne sæson. Først i en træningskamp og senere i forturneringen. Begge kampe er blevet tabt med nogle få mål, så selvom udeholdet var favoritter, så mente vi at godt ville kunne give Taulov pigerne kamp til stregen.

Kampen startede også rigtig godt og vi bragte os hurtigt foran med 2-0. Men desværre gik vores angrebsspil endnu en gang i stå og Taulov kom tilbage i kampen. Efter 15 min. var stillingen 4-6 til Taulov og derfra gik det kun en vej.

Der var nogle enkelte lyspunkter, blandt andet skal vores to målvogtere fremhæves for flere gode redninger, men stående bag et forsvar, som havde det svært mod et godt spillende udehold havde både Trine og Cecilia ikke mange chancer.

Kampen endte med sæsonens største nederlag på 11-23 i en kamp, hvor meget lidt lykkedes.

Næste kamp er på udebane mod Vejle, der heller ikke har vundet en kamp endnu, så der håber vi at kunne trække stikket hjem.

Målscorer:

Marie 4, Møller 2, Charlotte 1, Nadia 1, Rand 1, Celina 1 og Julie K 1.