Tak for i år – Rask Mølle Cup 2025

Endnu en Rask Mølle Cup er løbet af stablen – og hvilken weekend det blev!
Selvom vi ikke er helt så store som i fortiden, er målet stadig det samme:
at skabe det bedste stævne for vores deltagere
at finde løsninger, så alle får en god forberedelse til turneringen
og selvfølgelig at holde et brag af en stævnefest

Årets cup i tal:
35 hold tilmeldt
51 kampe spillet
1436 mål scoret
6 haller i fuld gang

Et kæmpe TAK til alle deltagere, trænere, ledere og dommere – uden jer, intet stævne!
Tak til alle de seje folk rundt i hallerne og til vores stærke samarbejdspartnere.
Og en helt særlig tak til vores fantastiske hjælpere – mange af jer løfter flere opgaver og giver jeres weekend, så vi i HK73 Rask Mølle kan tilbyde:
✨ Gode faciliteter
✨ Opdateret udstyr
✨ Uddannelse og udvikling af vores trænere
✨ Et stærkt fritidstilbud til alle medlemmer

MEN… vi må også være ærlige: vi ser alt for mange, der dukker sig, når der skal hjælpes.
Skal vi ikke prøve at løfte i flok fremover?
Det kræver kun 3-4 timer, og det er faktisk pisse sjovt at være en del af fællesskabet!

Vi vender stærkt tilbage i september 2026 – og vi glæder os allerede!


Tak til årets deltagende klubber
SGI-Håndbold, Esbjerg • Ejstrup/Hærvejen • Brøndby Strand IK • Stilling IF • Nørre Djurs HK • Brædstrup Håndboldklub • Fuglede IF • Ammitsbøl/Egtved • Horsens HK • Horsens Freja • ØHK Hedensted • Morsø HK • Tørring IF • Bryndum Sogns G&IF • Give Håndboldklub • AGF • Hover IF • Torsted HK • Lynge-Broby • Laur­bjerg HK • Sønderris Sportsklub • Firehøje IF


Tak for i år – vi ses til Rask Mølle Cup 2026!

Vi fangede lige et par videoer med de gæve gutter fra Brøndby Strand under deres opvarmning.