En hård modstander viste Grindsted GIF sig at være. Fra starten kom de hurtigt fra land og var foran med 1-4 i starten af første halvleg. Drengene fra HK-73 var overrumplede – og der gik en god del af første halvlej med at finde det rigtige gear og få læst gæsternes angreb, så de kunne dække rigtigt op mod de høje angribere. I angreb kneb det lidt med at indkassere mål for ellers godt og tålmodigt spil og enkelte gode kontraløb. Men i gang kom de heldigvis – og med gode indlæg til stregen og konstant hårdt, og gradvist voksende samarbejde åd HK-73 sig ind på modstanderne. En god opsamling efter et brændt straffe reddede HK-73 sig et forspring til halvleg, hvor stillingen var 7-5.

Grindsted GIF kom hurtigst ud af starthullerne efter pausen – og i allerførste minut scorede de til 7-6, hvor efter der var målpause på begge hold. Begge hold dækkede godt op – til HK-73 efter 8½ minut igen scorer til 8-6. 12½ minut inde i 2. halvleg redder HK-73’ målmand et straffe.
Med ca. 1½ minut tilbage med stillingen 11-10 kaster Kristian et risikabelt langt udkast. Hele hallen holder vejret medens Mathias kæmper om bolden med Grindsteds forsvar. På dygtigste vis vinder Mathias bolden – bevarer hovedet koldt og scorer til slutresultatet 12-10.
Generelt en tæt kamp, hvor begge hold kæmpede flot – men Solidt samarbejde og stærk vilje sikrede HK-73 matchen.

Målscorer
Mathias – 6
Lasse Flø – 6