Lørdag skulle U10 drenge B møde Billund ude til et “brag” i hallen.
Kampen startede lidt usikkert for vores drenge, de kom bagud, men fik dog hurtigt udlignet på straffe. Det blev en halvleg, hvor Kristian i målet sammen med et godt og hårdt arbejdende forsvar, kunne holde Billund nede på 2 scoringer, til en pauseføring på 2-7.

Anden halvleg starter som den første sluttede, forsvaret står godt og Kristian redder mange skud, så Billund har utroligt svært ved at score. Drengene udbygger stille og roligt deres føring. 15 min. Inde i halvlegen fører de 5-13. Mod slutningen af kampen, holder drengene en mindre scoringspause, imens de fortsat står godt i forsvaret. I kampens sidste minutter, lykkedes det alligevel, at lave endnu et par hurtige mål og i det absolutte sidste sekund, får Billund en sidste scoring til kampens resultat 6-15.

En vigtig sejr, vundet på en lidt billig baggrund, men det gode forsvar, de mange redninger, de hurtige opløb og sikre scoringer, kan man ikke tage fra drengene!!!

Dagens målscore:

Flø 6
Magnus 5
Mathias 4