Kamp referat
Rask Mølle mod HK Give Fremad.
Lørdag den 21.februar kl. 11.30
En kamp der endte 15-4 i Raske Mølles favør.


Til kampstart var Frederik N & Frederik C, Harald, Jeppe, Johan, Kramer, Oliver T og Sander.

Dagens træner Kasper.

Rask Mølle lagde godt ud og scorede det første mål efter ca. 2 min. De var gode til at komme frem og dække i forsvaret. De var opmærksomme, bevægelige og fik taget fat på den rigtige måde, når de dækkede op.

De aflæste spillet og store del af kampen talte de også i forsvaret, hvilket gjorde det nemt for Sander (1.halvleg) og Harald (2. halvleg) at passe målet. Begge målmænd havde gode redninger og lukkede kun 2 mål ind hver, men ellers var der ikke det store at lave i målet, da forsvaret tog det meste og også fik fisket en del bolde, der gav mange gode opløb, som ofte endte ud i mål i den anden ende.

I angrebet blev der spillet både korte og lange angreb, de havde gode skud fra både stregen, fløjene og bag fra.

Det var dejligt at se, at de både spillede godt sammen og huskede fløjene mere end de plejer, da det er med til at udbred deres spil og noget de, set fra tilskuerbænken, godt må gøre meget mere end de gør.

Et par straffekast og heppekor på sidelinjen, blev det også til.

Selv dommeren var i godt humør og havde tid og tålmodighed til at vise dem, hvordan et indkast skal tages – nemlig med den ene fod på stregen.

Så alt i alt en rigtig god kamp, hvor de blev ved med at holde koncentrationen og spille rigtig godt håndbold kampen igennem.