Drengene skulle i dag møde Them, hjemme i hulen i Rask Mølle. Det var en meget svingende og sløj indsats i første halvleg, det kneb lidt med at overholde Pers oplæg, drengene kom for tæt på deres forsvar og løb ikke nok for hinanden både i angreb og forsvar, dog skal siges at viljen var der, men 1 halvleg endte 7-5 til Them.
2. Halvleg startede som første endte, dog var der god gejst på, men drengene haltede dog efter med to mål i laaaang tid, men lidt efter lidt og med et godt forsvar og gode mål af især Joachim og Magnus kom drengene foran 14-13 med 5 minutter igen.
Them havde åbenbart brugt alt deres krudt for de scorede ikke flere mål, mens vi scorede kampens sidste mål til en 15-13 sejr.
Der skal lyde en stor ros til drengene for at blive ved og hele tiden tro på at de kunne vinde, så alt i alt en god sejr på en dag, hvor der mange ting, som kunne have været noget bedre.

Målscorer: Joachim 5, Magnus 4, Niclas 3, Anton 2, Kevin 1