Søndag 8/3 skulle drengene møde Give Fremads hold, som også spillede A række før jul. Det skulle blive spændende at se, om der var mulighed for point mod et på papiret dårligere hold end de seneste modstandere.

Kampen startede godt, og HK 73 var foran med et par stykker hele tiden i første halvleg. Give drengene hang dog godt på, så intet var afgjort. Her var to hold, som stod rigtig godt til hinanden.

Anden halvleg startede skidt, og Fremad kom op på uafgjort. Heldigvis kom der gang i forsvarsspillet, og Oliver tog flot fra i målet.
Kampen endte med en arbejdssejr på 18-16 til HK73, og dermed de første to point i A-rækken! Godt kæmpet af drengene, der forhåbentlig har fået blod på tanden, når næste søndags bundopgør mod Ans skal spilles på udebane. Den kamp må gerne ryste points af sig også.

Målscorere: Jonas 10, Daniel 4, Jeppe 2, Oscar og Frederik 1 hver.