Dagens kamp mod Horsens Håndboldklub kunne afgøre om drengene ville kunne kalde sig puljevindere og dermed være kvalificeret til Kredsfinalerne den 28 marts, og det endda med to kampe tilbage i turneringen!!!!;-))
Drengene startede måske lidt overtændte og der blev afsluttet lidt for tidligt og risikabelt, så der skulle gå ca 5 min før det første mål kom, godt sat ind af Anton.

Herefter så drengene sig ikke tilbage, de spillede supergodt i angrebet og Tobias stod helt fremragende i målet. ( tog 4 af 5 straffekast i løbet af kampen :-))). ) Det betød at der ved halvleg stod 8-4 til os.
Anden halvleg blev ikke så god som første, drengene kunne godt fornemme at det var lidt for let, så derfor blev de lidt for ivrige og ville gerne selv skyde frem for at spille indtil de rigtige løsninger var der. Det betød dog ikke at sejren kom i fare og ved sidste fløjt var sejren på 14-8 en realitet.
Drengene skal have stor ros for dagens kamp og vi forældre glæder os både til de to sidste turneringskampe, men så sandelig også til “kredskampefinalerne” den 28 marts.
Målscorere for HK-73
Marco 4
Emil R 3
Oscar 3
Sebastian 2
Johan 1
Anton 1

PS husk nu drenge, hvis i vinder de to sidste kampe, så vanker der kage og det er Tina (Johans mor) der bager ;-))))