Dagens modstander fra Egebjerg lagde hårdt fra land i “Skøjtehallen” i Egebjerg. Forældre og måske også spillerne, troede at kampen ville blive en smal sag, for da de to hold sidst tørnede sammen, fik HK 73 drengene en sejr på 12 – 7!!! Men det blev ikke nemt.


Drengene havde lidt svært ved at få bolden skudt i mål og Egebjerg havde heldet på deres side i 1. halvleg. I pausen var holdet bagude 4-7, men der blev lavet aftaler og samtidig var både trænere og spillere enige om at kæmpe videre i 2 halvleg. Måske var det også tanken om en chokoladekage, der lige stille var på vej ud af hænderne på drengene, der gjorde at holdet fik gang i spillet i 2. halvleg.(For at få kage skulle drengene fastholde forårets stime som ubesejret.)

Anden halvleg startede godt og forsvaret kom på plads. Det medførte at det blev nemt for målmanden at tage boldene, aftalerne i angrebet blev bedre overholdt og hurtigt stod det 8-8. Da de gule HK 73 drenge kom foran 9-8 gik luften ud af Egebjerg. Drengene forsatte med stor gejst og fik sat nogle gode mål ind i netmaskerne. Oscar fik sat et dejligt mål ind og holdet forsatte deres gode spillestil og kørte sejren sikkert hjem.

Drengene vandt 14-9 efter en god fight og til trods for modgang i starten af kampen gav drengene ikke op.

Stor ros til alle spillere fra trænerne og nu glæder vi os til næste kamp mod Klakring. Håber der vil komme ligeså mange forældre og bakke op om drengene.

Drengene skal spille medaljestævne på hjemmebane i Rask Mølle Hallerne lørdag d. 28. marts.

Målscorer
Marco 4
Joakim 6
Oscar 2
Mikkel 2