Dagens kamp på udebane mod Hovedgård var også efterårets sidste turneringskamp for drengene. I alle efterårets kampe har flere af dem været tætte men det har desværre indtil nu kun blevet til 2 point som kommer fra drengenes hjemmekamp mod netop Hovedgård. Så der var forhåbning om at det skulle blive til endnu 2 point i dag.

Kampen startede lidt svagt ud for os så vi kom til at hænge bagefter med et par mål. Efter 9 min var vi bagud 5-2 men med to hurtige mål kom vi op på 5-4 og var med igen. Derefter fulgtes begge hold ad og efter 14 min kom vi for første gang i kampen foran med 6-7. Vi fik godt gang i angrebet men med en god afslutning af Hovedgård var stillingen efter 1. halvleg 9-9.

2. halvleg var forsvarene i begge ender blevet justeret og vi skulle helt hen til det 5. minut før det første mål blev scoret. 2. halvleg bar præg af at vi var blevet ramt af 2 afbud lige før kampen således at vi måtte spille hele kampen uden udskiftere. Det kneb med kræfterne i angrebet men med en flot forsvarskamp og en storspillende Kristian i målet holdt vi Hovedgård nede på 5 scoringer i 2. halvleg. Dette var desværre ikke nok og Hovedgård løb af med en hjemmebane sejr på 14-10.

Dagens spiller blev Kristian med utallige store redninger heri 2 på straffe.

Dagens målscorer:
Magnus 4
Casper 3
Mathias 2
Harald 1