Pigerne tabte 4-12 efter 1-8 ved pausen. Selvom det ser ud, som pigerne taber stort, så er det ikke et helt reelt billede af kampen.

Pigerne så fra kampens start ud som de virkelig havde savnet at spille kampe efter deres 2 sidste kampe var blevet aflyst pga corona hos modstanderen. Rask Mølle pigerne startede med at score kampens første mål, men desværre fik Grindsted derefter scoret et par mål på et par flotte langskud.

I angrebsspillet blev der lavet overgange, der var gode screeninger, hurtigt spil op af banen og mange skud på mål fra forskellige spillere. Det var dog ligesom pigerne lige mangler det sidste, når de skød. De glemmer at se hullerne der er, se at der er en spiller der står fri og samtidig, så brænder vi desværre et par straffekast.

Men da holdet gik i gang med 2. halvleg viste de hvordan der skulle dækkes op og Grindsted fik sværere ved at komme til afslutninger. Fantastisk 2. halvleg at se på. Alle 9 piger viste gode takter og der er gode muligheder i holdet.

Nadia som stod godt i 2. halvleg, Cecilia fik dækket godt op på fløjen, Viktoria lavede et flot mål, Kristine fik gang i skudarmen, Laura fik lavet nogen gode oplæg, Isabella kæmpede godt på backen, Maia viste hun var stærk selvom modstanderen var et hoved højere, Sofie kæmpede godt og fik næsten lagt fløjen ned og Ida lavede gode screeninger.

Dejligt at se at alle 3 trænere Heidi, Celina og Mathias sidder med på bænken. Trænerteamet virker som om et godt match for pigerne og med den fremgang som har været fra første kamp til dagens kamp, så glæder vi os endnu mere til den næste kamp.

Mvh
Idas forældre