Drengene skulle møde nogle store gutter fra Østbirk, som vi sidste uge vandt med 4 over.

Første halvleg er meget frem og tilbage. Forsvaret skulle lige finde balancen og angrebsmæssigt manglede der noget fart på afleveringerne. Vi går til halvleg bagud 8-9.

Anden halvleg vågnede vi for alvor op! Forsvaret fik lyd på og Alfred begyndte at lukke fint ned på målet. Den energi blev taget med op i angrebet, som begyndte at gå hurtigere og med flere afleveringer. Anas begyndte at få nogle indspil på stregen, som blev omsat.
Slutningen af kampen blev præcist så spændende, som man kunne forestille sig. Vi fører med 17-16 med 2 minutter tilbage. Østbirk har en afslutning på træværket, som vi samler op. I den anden ende har vi også en afslutning på stolpen, som Benjamin samler op på venstrefløj. Uden tøven hopper han indover og lukker kampen med en scoring til 18-16 med ét minut tilbage. Kampen slutter med et stærkt forsvar og en dobbeltredning af Alfred.

HK 73 Rask Mølle 18-16 Østbirk

Johan & Mikkel