Efter weekendens sejr, skulle det blive spændende, om drengene kunne holde niveauet på udebane mod Lund.

Dommeren var syg, så holdene måtte vente et kvarters tid på at få fløjet en ny dommer ind helt fra Horsens.
Lund kom bedst fra start – og efter 10 minutters spil, var HK bagud med 0-4, blandt andet på grund af elementære kaste/gribe fejl, som blev dyre og gav Lund et forspring. Efter 11 minutter kom den første scoring, og drengene fik langsomt bedre styr på spillet, men stadig en halvlegsstilling på 8-5 til hjemmeholdet Lund.

Efter en anerkendende røffel af trænerne i pausen om at tro på det – blev der banket noget “POSITIV energi for h…. ” ind i drengene. Det gjorde en forskel, forsvaret stod forrygende og dermed også et godt målmandsspil af Emil. Det gav en tro i angrebet, og ved stillingen 9-9, var kampen helt åben. HK 73 kom foran med en enkelt og med en Lund-udvisning vendte kampen, og drengene hev en fortjent sejr på 13-10 hjem. Sikke en herrefight i anden halvleg!!

Målscorere:
Daniel 4, Frederik og Jeppe hver 3, Flø 2, Kevin 1