Så fik vi spillet håndboldsæonen 21/22’s sidste stævne.
Vi havde 2 hold med – og efter noget forvirring over ændringerne i programmet fik begge hold spillet nogle rigtig gode kampe.
Fælles for begge hold er at alle trænerne blev meget overrasket over hvor gode de er blevet til at stå i forsvar. Vi blev nok mest overraskede fordi det ikke er noget vi har trænet men hey så tror jeg vi skal stoppe med at træne noget som helst for I var bare SÅÅÅ gode!!!
Alle mand fik skudt på mål, næsten alle fik scoret mål – men vigtigst af alt så hyggede vi os en hel formiddag med noget af det sjoveste vi ved! Nemlig håndbold.

HK 73, Valdemar, Maria og jeg er simpelthen så stolte over alt det jeres børn har lært på den her sæson.
Tusind tak for i dag – vi ses til håndbold afslutning d. 24/3.
Der kommer mere information om det i løbet af næste uge.