Lørdag d. 7. marts drog 11 U6 spillere til afslutningsstævne i Voel. 3 hold var tilmeldt og hvert hold spillede 3 kampe. Da vi havde et afbud på dagen, kunne det passe med, at det ene hold spillede modsat det amputerede hold, så på den måde kunne det gå op.

Vi kan nu høste frugterne af 2 års arbejde med at spille på bane. Vi ser nu, at de er ved at have forståelsen for at spille som hold og de ældste kunne eksperimentere med at spille bolden hurtigt rundt og se, hvordan der opstod ” hul ” til at skyde på mål. Det var herligt at se.

Der er god opbakning fra forældrene og har været det til de andre stævner, vi har været til.

Vi har nogle få træninger tilbage, inden vi holder afslutning.
Vi håber at se mange af jer denne dag.

Mvh.
Kirsten, Ann og Henrik