Lørdag morgen mødtes årgang 08 Drenge B, Rasmus Gade, Mikkel Schmidt, Valdemar Lyshøj, Andres Møldrup og Nikolaj Holm i Dagnæs hallen. Alle klar til at give den gas til årets første stævne. Det viste sig at blive en overkommelig opgave, dog med god modstand fra Skanderborg Håndbold og Horsens KFUM. Spillet flyder meget bedre fra start og det er nemt at se, at trænerne skal bygge videre på de ting, som de tilegnede sig sidste år. Det blev til 3 gode sejre med parader, godt målmandsspil og mål fra alle mand. Og med ny træner på sidelinjen, Jonas F, så lover det godt for den nærmeste fremtid.

Lørdag middag blev det så årgang 08 Mix B, som skulle i kamp. Frida, Mie, Viktor, Aksel og Nikolaj var klar fra start og der var koncentration på. Frida og Mie er helt nye i gamet, men de indfriede alles forventninger og fik både skudt på mål og dækket op til den store guldmedalje. Aksel gjorde det godt på mål og Viktor og Nikolaj fik nogle gode kasser i mål. Hen over 3 kampe er vi godt tilfredse og ser stort potentiale for sæsonen. Her blev det ligeledes til 3 sejre i 3 kampe. Godt kæmpet af alle mand.