I HK 73 Rask Mølle har vi i år oplevet en stor tilgang af spillere på dame senior holdet. Ikke mindre end 23 spillere er der på blokken og de er yderst aktive til træning både med fremmøde og aktivitet. Masser af unge spillere krydret med en håndfuld spillere over 25.

Turneringsmæssigt er der to hold, et hold i serie 3 og et serie 1 hold der er rykkede op her til jul.
Men der er pt. “kun” en træner og en holdleder tilknyttet holdet. Så vi søger en træner til serie 3 holdet, som kan hjælpe til med af videreudvikle spillerne.

Hvis du tænker at du gerne vil være med på holdet, så kontakt Formand Claus Falkenberg på 6040 7080.