”Journalister”:
Fra alle hold vil vi gerne modtage kampreferater.
Så når ungerne skal spille, så snup pen og blok, og send 6-7 linjer om kampen.
I må meget gerne tage kameraet med også og tage nogle billeder fra kampene. Send det hele til dennishansen@hk-73.dk, så kommer det på hjemmesiden, Facebook og måske Tørring Folkeblad.

Holdleder / Koordinator / Eventmaker:
På alle børne- og ungdomshold vil vi gerne have forældre til at hjælpe med følgende opgaver.
Holdleder:
Holde styr på tøj og være den ekstra voksne, som kan tage sig af skader m.m.
Koordinator:
Lave kørselsplaner for holdet, være med til at arrangere kaffemøder for forældre 2-3 gange i løbet af året. Der ligger allerede nu skabeloner, som frit kan bruges.
Eventmaker:
Lave sjove indslag i løbet af året: Ture til kampe, biograf, fælles overnatning osv.
Sørge for at det sociale liv på holdet udvikles.

Der vil blive afholdt et møde for alle holdledere, koordinatorer og eventmakere, hvor ungdomsudvalget deltagere, hvor planer og ideer diskuteres. Vi vil gerne at ovenstående personer binder sig frem til september, så man kan være med til at sætte en ny person ind i opgaverne, hvis man ikke selv ønsker at forsætte.

Ungdomsudvalgsmedlemmer:
Vi har brug for flere hænder i ungdomsudvalget.
Vi mødes ca. hver anden måned, men en meget stor del af arbejdet i ungdoms udvalget sker pr. mail.
Du sidder kun i ungdoms udvalget, der følger ikke andre opgaver med!

– Formål for ungdomsudvalget i HK 73:
At sikre, at trænere og teamkoordinatorer har gode arbejdsbetingelser.
– At skabe rammer for spillere, trænere og forældre, der gør det muligt at have et velfungerende sportsligt og socialt miljø.
– Det skal være sjovt at spille håndbold i HK 73 Rask Mølle!!

Sponsorudvalg:
I øjeblikket har vi i klubben ikke et sponsorudvalg.
Derfor søger vi 3-4 personer, som vil være med til at etablere et sponsorudvalg, som vil være klar med et sponsorkoncept til turneringen 2015-16.